Fyns Amt udgav i 1995 resultaterne af en undersøgelse af de 123 fynske hovedgårde. Undersøgelse skete i et samarbejde mellem Fyns Amt og Odense Universitet.
Resultaterne udkom analogt i 25 kommunebind(nogle kommuner med få hovedgårde blev slået sammen), inddelingen følger de dengang eksisterende fynske kommuner. Herudover blev der udarbejdet en nøgle til kommunerapporterne og en sammenfatning. Sidstnævnte blev skrevet af Erland Porsmose og redigeret af Anders Myrtue. Indsamling af data og udviklingshistorie efter år 1800 blev foretaget af Dorte Nørregård Madsen og Ellen Christensen-Dalsgaard(Warring). Udviklingshistorie før år 1800 blev skrevet af Erland Porsmose.
Hvor andre værker om hovedgårde primært omhandler hovedbygninger og personalhistorie, blev vægten i Fyns Amts undersøgelse lagt på landskab, typologi og udviklingshistorie.
Hovedgårdenes anlægstype
Hovedgårdene er vidt forskellige i deres oprindelse. Landsbyhovedgården, der ligger i landsbyen, er flyttet ud af landsbyen eller har nedlagt landsbyen. Kongelige anlæg eller klostre. Endelig er nogle hovedgårde opstået som enestegårde eller tidligere fæstegårde.
Typologi
Hovedgårdenes placering i forhold til landskab og ressourcer inddeler hovedgårdene i følgende kategorier
Skovgårde, korngårde og kvæggårde(enggårde). De fleste hovedgårde havde i et vist omfang alle disse ressourcer, men godsets primære drift var baseret på en af disse kategorier.
Skemaer i rapporten
Skema 1 navn, ejere, anlægstidspunkt, type
Skema 2, ejerlavet omkring år 1800, driftsøkonomi, natur-og jordbundsforhold
Skema 3, reliktvurdering
Skema 4, hovedgårdstakst, fæstegods, hoveri
Skema 5, Udviklingsbeskrivelse før og efter år 1800
Skema 6, Vurdering
Hovedgårde i de fynske kommuner
Kulturarv Fyn 