Museum Vestfyn

Museum Vestfyn

Museum Vestfyn
Østergade 57, 5610 Assens
6471 3190
post@museumvestfyn.dk
www.museumvestfyn.dk

Museum Vestfyn blev dannet i år 2000 ved en sammenlægning af en række mindre museer og samlinger i Assens Kommune. Siden 1. januar 2007 har museet fungeret som statsanerkendt, kulturhistorisk hovedmuseum for Assens Kommune. Museum Vestfyn har udstillinger i Østergade 57, hvor også administrationen holder til samt i Willemoesgaarden, Østergade 36 og i Toldbodhus, Nordre Havnevej 19. Desuden er Assens Lokalarkiv, Ramsherred 52 en del af Museum Vestfyn.

Bygningerne i Østergade 57 rummede tidligere både bolig og sølvvarefabrikation – nu danner de rammen om totaloplevelsen ERNST. Her fortæller Museum Vestfyn historien om både bolig-, sølvvareproduktion og have – samt naturligvis også om familien Ernst.
ERNST omfatter udstillingerne Ernsts Samlinger her vises den store samling af sølv, porcelæn og kunst, som sølvvarefabrikanten Frederik Ernst (1892-1976) skabte og som han i sine sidste leveår selv viste rundt i, som om det var et museum. Fabrikken og Fabrikanten her fortælles om sølvvareproduktion i en dansk provinsby og om mændene bag ”J. Ernst’s Sølvvarefabrik”, som drejede nøglen om i 1950’erne. ERNST omfatter også Frederik Ernsts Have en italiensk-inspireret gårdhave, skab af manden bag sølvvareproduktionen samme sted og indrammet af de bygninger, som husede den.


I ERNST kan man også benytte Havestuen, hvor der er mulighed for at nyde den medbragte mad og en kop kaffe, læse dagens avis eller bare slappe af. Hvis vejret tillader det, er man også velkommen til at nyde maden i Frederik Ernsts Have.

Udstillingen Ernsts Samlinger

I Toldbodhus, Nordre Havnevej 19, har Museum Vestfyn udstillingen Mennesket og havnen. Den gamle toldkammerbygning skaber en unik ramme for historien om havnen og dens vitale betydning for købstad og opland gennem tiderne. I udstillingen Mennesket og havnen kommer du således tæt på den havn, der var det væsentlige grundlag for, at Assens by opstod. Historien fortælles gennem museumsgenstande, sammen med lyd, lys, billeder og unikke filmklip fra lokalarkivet.
Det er også i Toldbodhus, at Museum Vestfyn i de fleste skoleferier har spændende aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Udstillingen Mennesket og Havnen

Willemoesgaarden, Østergade 36, har sit navn efter søhelten Peter Willemoes (1783-1808), som er født her. Bygningerne danner i dag rammen om Museum Vestfyns udstillingen Willemoes – historier om helte. Udstillingen tager fat på historiens helte og stiller skarpt på heltenes DNA: hvad skaber en helt? Udstillingen er bygget op omkring Peter Willemoes, som det lokale eksempel på en helt. Peter Willemoes fik heltestatus efter sin deltagelse i Slaget på Reden i 1801. Sideløbende med historien om Peter Willemoes, præsenterer udstillingen også andre lokale helte og giver perspektiver på heltebegrebets historie. På 1. salen er der også en mindre udstilling om Willemoesgaardens historie. I stueetagen er der skiftende særudstillinger.

Udstillingen Willemoes – historier om helte

Assens Lokalarkiv ligger i ”Foreningshuset Gasværket”, Ramsherred 52 i Assens. Lokalarkivet er en del af Museum Vestfyn, men er bemandet af frivillige med forskellig faglig baggrund. Ud over de ugentlige åbningstider i arkivet, deltager Assens Lokalarkiv hvert år i ”Arkivernes Dag”, den anden lørdag i november, hvor både stads-, kommune- og egnsarkiverne byder indenfor. På denne dag har Assens Lokalarkiv en mindre udstilling med et skiftende tema.