Vi sætter strøm til den fynske kulturarv
30 fynske lokaliteter, forladt af deres oprindelige funktion, blev genbesøgt af en kulturhistoriker, en billedkunstner og en forfatter. Fyn gemmer på masser af spændende historie. Virksomheder, funktioner, erhverv og institutioner ophører, forsvinder eller flytter andre steder hen, fordi tiden og udviklingen løber fra dem. Men de har været med til at skabe den verden, vi har i dag. Derfor skal deres historier ikke glemmes. Med støtte fra Albani Fonden satte Kulturarv Fyn i 2017 og 2018 fokus på Fyns forladte kulturarv: steder, hvor tiden er løbet fra deres oprindelige funktioner.
Ekspeditioner til kulturarven
I foråret 2017 besøgte billedkunstneren Ole Lejbach, forfatteren Jens Blendstrup og historikeren Ann Ammons 30 fynske steder, der hver gemte på en historie. Hvert af stederne var nemlig blevet forladt af deres oprindelige funktion. Men historien levede videre på stedet, hvad enten det nu var forfaldent eller havde fået nye funktioner. Ole Lejbach og Jens Blendstrup skulle opfange fortidens tilstedeværelse gennem ekspeditioner til de 30 steder fordelt med tre steder i alle de fynske kommuner. Deres opgave var at omsætte dette til nye fortællinger i deres fabulerende kunst i form af henholdsvis store tegninger og korte fiktive fortællinger. Ann Ammons ville supplere med korte artikler om stedernes faktiske historie. Fotografier, tegninger, fiktive tekster og artikler blev samlet i en stor bogudgivelse, der udkom i begyndelsen af 2018. Desuden blev billeder og uddrag af tekster præsenteret ved en stor udstilling på Odense Havn i foråret 2018.
I foråret 2018 drog Jens Blendstrup og Ole Lejbach atter en omgang rundt på Fyn, Ærø og Langeland, denne gang for at holde tegne- og fortælleshows. Her berettede de om mødet med de forladte steder og hvordan de havde inspireret dem til deres værker.
Besøget på Lunghøj Piske- og Stokkefabrik
Lejbach og Blendstrups møde med den gamle fabrik:
Uddrag af Jens Blendstrups fortælling om Lunghøj Piske- og Stokkefabrik
1895-1932
Det er længe siden. Og så alligevel ikke. I historisk forstand er det jo for ganske nyligt. Vores oldeforældre levede i bedste velgående. Verden var ikk digital, men dog mekanisk. Der var jernbaner, og der var hospitaler, og der var skibe til Amerika! Man tror det ikke. Men her lå verdens centrum. Her lå piske- og stokkefabrikken i Lunghøj. Her rejste der sig en gigantisk skorsten. Her var garveri. Og savværk og skole og fabrik og lager og egen vindmølle til at drive de nye maskiner af jern og sælsomme trækonstruktioner, som drejerne brugte, når de skulle dreje de utrolige stokke. Som blev sendt til Rusland og Hobro og Varde.
Rasmus Nielsen ville have været landmand. Men han havde ingen erfaringer med landbruget. Det gjorde det heller ikke bedre, at han i Den første Slesvigske i 1848 var blevet invalideret. Hæren havde sendt ham hjem med pension og det var den, han brugte, da han købte jordmatriklen af sin bror Jord-Lods Lars. ’han måtte finde et fag, der kunne udøves med hans handicap. Han kunne blive drejer. Og drejer det blev han. I starten var der kun ham, hans kone Frederikke, som havde den samme baggrund som Rasmus selv, fattiggården i Bellinge, og en kompagnon.
Nielsen havde for vane at ansætte krigsveteraner. Mads Skarpsyn med porcelænsøjet. Jørgen Armløs, der kunne flette med én hånd, og magiske Beate, der bøjede stokke alene med tankens kraft. Selvfølgelig var der også helt intakte folk. Man kom i lære og blev garver og drejer og snedker. Og fik fast arbejde på fabrikken som svende. Fabrikken voksede og blev et aktieselskab. Lunghøj by voksede. De farende svende blev og valsen endte på Vestfyn. Hans Christian Schultz, der senere gik solo og lavede sin egen geværfabrik i Otterup, var forbi Rasmus Nielsens Piske- og Stokkefabrik A/S. Også han var drejer. Han drejede piske og stokke indtil han drejede ned af sin egen vej og drejede geværløbssigter.
Bogen Den fynske Kulturarvsekspedition kan købes her:
http://www.shop.ostfynsmuseer.dk/produkter/boeger/c-25/c-69
eller ved personlig henvendelse her:
Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C
Kulturarv Fyn 